Hvad er Tai Chi Chuan ?

Tai Chi Chuan har sin oprindelse i det gamle Kina. Kina har altid ligget i krig. Med tiden blev det at føre krig forfinet til en kunstart – krigskunst. Krigskunsten blev blandet med filosofi, eksempelvis taoisme og ender op som forskellige kampstilarter.

Hver by eller hver stor familie havde sin egen stil med sine egne hemmeligheder, som blev holdt inden for familien. Kun familiens sønner blev undervist, da pigerne jo senere ville blive giftet bort til andre familier. Først et stykke op i 1800 tallet begyndte der at komme lidt opblødning i dette system, og Tai Chi begyndte at udbredes.

Tung familiens Yang Stil, den langsomme form indeholder 88 positioner, der i formen udføres, som en ubrudt kæde af bevægelser. Formen er den naturlige start på Tai Chi. For begynderen er formen det første og grundlæggende, der skal læres, den åbner vejen for de avancerede sæt. For den øvede er formen det første, der gennemgås ved træningen for at opbygge energi og for at gøre kroppen blød og smidig til de avancerede former.

Når formen trænes masseres alle kroppens meridianer og vi får det bedre såvel fysisk som psykisk

For de fleste, der dyrker Tai Chi er det en sikker vej frem til et bedre helbred både psykisk og fysisk.

Gevinster:

Forebygger forhøjet blodtryk og knogleskørhed. Styrker immunforsvaret, muskler, knogler og led. Vejrtrækningen bliver konstant og rolig.

Du får overskud, overblik, klarhed, indre ro og lærer dig selv at blive et mere helt menneske.

Du får selvtillid og indre styrke.

 

Tai Chi er sjovt! Har du lyst til at være med?

Der er plads til alle uanset alder og udfordringer

Godkendt
Tai Chi Chuan instruktør

 I februar 2001 fik jeg Mester Tung Kai Ying’s anbefaling om at videregive Tung familiens Yang stil til elever på alle niveauer.