John Langford

DET BEDSTE RÅD LÆNGE
Jeg er ved at lære nye svære og interessante fysiske bevægelser (cliff hanger…..).
I den forbindelse fik jeg et råd, som jeg har tænkt over siden.
Som nogle af jer ved, så praktiserer jeg Tai Chi – eller Slow Ninja, som vi kalder det herhjemme. Her får jeg kropslige oplevelser ved at være i mentalt flow, kropsligt oplevelsesorienteret, udfordret i balance og styrke.
Mest af alt, så er Tai Chi – for mig – en øvelse i at mærke energi og forbundethed – også med en “fiktiv” angriber (eller venlig skurk, når vi øver bevægelsernes formål i kamp).
Så altså – jeg er ved at lære nye bevægelser i Tai Chi.
Under træning insisterede jeg overfor læreren i nødvendigheden af, at jeg vidste hvad denne lille sekvens af bevægelser skulle føre til – altså hvad den næste sekvens gik ud på. Typisk maskulin kalkule. Stategitænkning. Tai Chi som KPI´er. Beregning af nytteværdi og performance.
Min dygtige lærer sagde så, at det skulle jeg slet ikke bekymre mig om.
Jeg skulle bare være i den nuværende sekvens uden tanke på før og efter. Jeg skulle mærke energien og det gode som disse bevægelser gjorde for mig. Sagde min lærer. Bare være i nuet.
Ved at kortslutte min strategiske tænkning oplevede jeg alting stærkere. Min egen krop og mit sind – men også vinden i træerne, duften af græsset, de summende insekter, fuglene. Jeg forholdt mig ikke – men jeg fik plads til at skrue op for sanserne og opleve mit nu.
Det sjove er, at jeg også lærte bedre på denne måde.
Well – Tai Chi er også inspiration til mit daglige virke som menneske og som konsulent, der hjælper ledere og medarbejdere til stærk væredygtighed i samarbejde og kommunikation.
Hvor er det bare vigtigt, at vi kender til vores egen energi, mærker det i samarbejdet med andre – kender vores faldgruber og har opmærksomhed på andre gavnlige effekter end dem som regnearket giver os. At vi ser potentialerne hos andre mennesker og kigger gennem sprækkerne i samarbejdet, så vi ser nye glimt af lys og energi. Som supervisor, underviser og facilitator at jeg selv kan mærke hvilke energier, der er i spil.
Tak til min dygtige lærer @Dorthe Kisbye for inspiration og tålmodighed.

sommertræning 2024

Min dygtige lærer sagde så, at det skulle jeg slet ikke bekymre mig om.