|
Har du fået lyst til at komme i gang med Tai Chi Chuan og er det ikke lige
sensommer hvor aftenskolerne skal til at starte, er der naturligvis stadig
muligheder for dig.
Vi synes det er vigtigt at du, som elev, oplever fleksibilitet med hensyn til at
komme i gang med Tai Chi Chuan.
Er du selv parat til at yde en indsats, kan næsten alt lade sig gøre
Det du skal gøre er at kontakte os,
så finder vi en passende løsning til dig.
Vi er begge to instruktører og er oplært af den samme
lærer. Vi har den samme kinesiske Mester (Mester Tung Kai Ying) og
underviser præcist det samme. Alligevel er vi som Yin og Yang forskellige
i vores måde at undervise på. Når vi er sammen vil du på én gang finde os
forskellige og på samme tid identiske.
Som elev hos os, vil du have
fordelen af, at vi normalt begge er til stede i undervisningen.
Samtidigt har vi en stor gruppe af øvede og engagerede elever som bidrager
til et meget godt undervisningsmiljø med en hyggelig, afslappet og
professionel stemning.
Udover den almindelige undervisning arrangeres
om sommeren en række dage med fællestræning, hvor alle vores elever kan
komme og træne sammen. Både begyndere og øvede elever holder meget af
disse dage, hvor der er mulighed for fordybelse i specielle temaer.
Samtidig er der mulighed for at "lege" lidt mere, end i den egentlige
undervisning. |