- Forsiden -          - Undervisning -          - Erhverv -          - Tai Chi -          - Kontakt -          - Selvforsvar -

Quick link til udvalgte sider:

Fra disse sider finder du yderligere link til de resterende sider på dette websted.
 
Følg dette link for at se mere om Dorthe & Kenneth og hvordan vi kom igang med Tai Chi Chuan
Om Dorthe & Kenneth Kisbye
Følg dette link for at komme til vores undervisnings start side Undervisning
Følg dette link for at se mere om hvordan Tai Chi bruges til selvforsvar               Selvforsvar
Følg dette link for at se mere om "Den langsomme form", grundlaget for alt hvad vi laver i Tai Chi
Formen
Følg dette link til startsiden for alt den avancerede Tai Chi som vi underviser vores øvede elever
Våben sæt
Følg dette link for at se om der er ved at ske noget spændende nyt - Opvisninger, holdstarter etc. Aktuelt

På denne side kan du få information om Tai Chi Chuan opvisning ved Fredensborg Sundhedsuge 2005

Kom og se en god opvisning i Tai Chi og benyt eventuelt chancen til at prøve selv.
 

På Torvet på jernbanegade i Fredensborg vil Dorthe, Kenneth og en række Tai Chi elever vise discipliner fra Tung familiens Yang stil, Tai Chi.  Se kataloget  

Læs artikel om denne opvisning længere nede på denne side 

Vi laver opvisninger to dage, torsdag og lørdag. Torsdag i Humlebæk ved festugens åbning igen lørdag i Fredensborg, med en opvisning på Torvet, hvorefter vi går ned til biblioteket hvor vi laver en hyggetime med Tai Chi for forældre og børn.

 



Torsdag d. 8. september kl. 17:00 - 17:15 på Plænen ved Humlebæk Station (Se & hør om Tai Chi)

Lørdag den 10. september kl. 11.00 - ca. 11:30 på Torvet i Jernbanegade (Se & hør om Tai Chi)
Lørdag den 10. september kl. 12.00 - ca. 13:00 på Fredensborg Bibliotek – lokale A+B(Famile hygge med Tai Chi)

 

Vi viser den traditionelle "langsom form", partnerøvelser "Sanshou" og våbenforme.

 
Der bliver naturligvis også rig mulighed for at stille spørgsmål om Tai Chi og undervisning.

 
Får du lyst til selv at prøve, underviser vi gerne lidt efter opvisningen.
 

(Link til Fredensborg-Humlebæk kommunes hjemmeside om Sundhedsugen )

 

Har du lyst til at lære Tai Chi, underviser vi hele vinteren indendørs i Egedalshallen i Kokkedal. Tilmelding gennem LOF Øresund telefon: 49260288. LOF hjemmeside, eller via Email direkte til os. Her kan du naturligvis også spørge hvis der er noget du vil vide.    
 
Om sommeren underviser vi udendørs i Nivå/Kokkedal. Kontakt os - Vi har o forvejen en del elever fra Fredensborg - Humlebæk

 

         

 

Fredensborg sundhedsuge 2005 katalog

 

Torsdag d. 8. september 2005 kl. 17:00 - 17:15
Taichi opvisning v/Dorthe og Kenneth Kisbye
Tai Chi udøvere viser forskellige elementer fra Yang Stilen. Disse langsomme glidende bevægelser styrker kroppen og giver øget velvære og ro i sindet.
Efter opvisningen vil børn og forældre tilbydes at prøve tai chi, at lege sammen og instruktørerne vil stå til rådighed for spørgsmål

Sted: Plænen ved Humlebæk Station
(hjørnet af Ny Strandvej/Ida Tesdorpfs Vej)
 
Tid: Lørdag den 10. september kl. 11.00
Taichi opvisning v/Dorthe og Kenneth Kisbye
Tai Chi udøvere viser forskellige elementer fra Yang Stilen. Disse langsomme glidende bevægelser styrker kroppen og giver øget velvære og ro i sindet.
Efter opvisningen vil børn og forældre tilbydes at prøve tai chi, at lege sammen og instruktørerne vil stå til rådighed for spørgsmål. Dette foregår på Fredensborg Bibliotek
Sted: Jernbanegade i Fredensborg



Prøv Taichi
Tid: Lørdag den 10. september kl. 12.00
Du er velkommen til at prøve, hvordan det er at bevæge sig ved brug af taichi.
Tag børnene i alle aldre med og få en hyggelig familie oplevelse med Tai Chi

Sted: Fredensborg Bibliotek – lokale A+B


 

 

 

 

 

 

Artikel om opvisning

Tai Chi Chuan – en ældgammel måde at få det bedre på.

Demonstrationer af Yang-stilens Tai Chi Chuan på Fredensborg Sundhedsuge.
Torsdag d. 08. september i Humlebæk og lørdag d. 10. september i Fredensborg.

Tai Chi Chuan det kinesiske bevægelsessystem har været brugt siden tidernes morgen, ikke bare som selvforsvarssystem, men i høj grad også som en vej til et længere og bedre liv. Tai Chi har sit udspring i det gamle Kina flere tusinde år før vor tidsregning. Den er en god blanding af kampsport, taoisme og traditionel kinesisk medicin og har været med til at give millioner af mennesker et bedre liv i hverdagen.

Tai Chi bygger på principperne i Yin og Yang og arbejder ud fra at modtage det hårde med det bløde. Taoismen er den gamle kinesiske filosofi, religion eller livsstil, der udgår fra det hårde liv i naturen, hvor man lærer at give efter for uovervindelige kræfter, bøje af for overmagt og i stedet leve i harmoni med naturen. Det smidige træ bøjer af for vinden og rejser sig efter stormen, hvorimod det gamle, stive og ubøjelige træ knækker og må bukke under. I dag dyrkes Tai Chi ikke udelukkende som en kampsport men i meget høj grad som en motions- og helsemæssig sport. Kampsportsdelen trænes naturligvis stadig, men som partnerøvelser under kontrollerede former. Allervigtigst er måske i dag indflydelsen fra den traditionelle kinesiske medicin, der anskuer sygdom og helse som et spørgsmål om energi og dens bevægelse rundt i kroppen. Er mængden af energi og bevægelse stor er vi raske, mens blokeringer eller for lille mængde energi i kroppen er tegn på sygdom. Tai Chi forebygger sygdom. Ved at bevæge os langsomt i bestemte mønstre masserer vi energibanerne og de indre organer, således at blokeringer forhindres og ny energi opbygges. De gamle og stive træer bliver igen bløde og bøjelige, og vi mærker en ændring i vores dagligdag. Tai Chi styrker bl.a. vores immunforsvar, balancen, koncentrationsevnen og hjælper os til at få et bedre overblik og mere energi i dagligdagen. Humøret bliver bedre, sindet og kroppen bliver lettere efter træningen. 

I dag skønnes det, at mere end 300 millioner mennesker over hele jorden dyrker Tai Chi.

I Fredensborg-Humlebæk området har Yang-stilens Tai Chi været undervist i flere år og over hundrede elever har i den periode stiftet bekendtskab med denne smukke og behagelig metode til at få det bedre. Tai Chi er en livsstil, som selv de store Mestre aldrig bliver færdig med at studere. Det bør ikke være hvem som helst, der underviser Tai Chi. Der kommer dog undertiden nye instruktører til. Dorthe og Kenneth Kisbye har arbejdet intensivt med Tai Chi i mange år og blev i februar 2001 godkendt af Mester Tung Kai Ying til at videregive Yang-stilens Tai Chi til både nye og øvede elever. Dorthe og Kenneth har fulgt deres egen lærer Lars Klug gennem mange mange timers træning og undervisning. Lars Klug har ønsket at Dorthe og Kenneth skal overtage undervisningen i Nordsjælland og Herlev. Der vil derfor fortsat være mulighed for at blive undervist i Tai Chi Chuan efter de gamle og traditionelle metoder, hvor der lægges vægt på at lave god og præcis Tai Chi. Kun herved opnås de fordele, som i mange generationer har opretholdt kinesernes gode helbred. Alle kan deltage uanset alder og fysisk formåen.

Dorthe og Kenneth Kisbye fortsætter undervisningen af Yang-stilens Tai Chi gennem bla. LOF-Øresund. Kontakt LOF for tilmelding inden vintersæsonens start sidst i september.

Få evt. en snak med Dorthe og Kenneth på Sundhedsugen efter demonstrationerne.

Er du blevet nysgerrig kan du læse mere og se billeder på Dorthe og Kenneths hjemmeside http://taichi 4 you.dk

 

 

 

 
 

 

 

Taichi 4 you.dk © 2005 • Til toppen af siden  • Terms Of UseTai Chi 4 You.dk