| Kai Hee formen er meget anderledes end det meste andet, vi laver i Tung
familiens
Tai Chi.
billedet er fra Kina-turen med Mester Tung Kai Ying 1999 |
 |
Kai Hee er primært taget fra Wu-stilen (også kaldet Hao eller Hård Stil) og minder i nogen grad om de
udvendige/hårde stilarter, hvor hænder og underarme er meget spændte under formen.
Kai Hee betyder åbne/lukke.
 |
Kai Hee undervises normalt kun til meget øvede elever med stor erfaring og rutine, og
er kun blevet undervist til ganske få elever før 1992. |
Typiske kendetegn for Kai Hee er, at der næsten altid tages et følgeskridt i
hver bevægelse for at komme tættere på modstanderen. Flere af bevægelserne er mere cirkulære end i
den traditionelle Yang Stil. Endelig er et meget tydeligt kendetegn på stilen, at
der er meget mere energi i hænderne end i de øvrige forme. Bemærk at fingrene
"stritter eller stikker" for at optræne den hårde energi i
hænderne. Sekvensen ligner meget den fra Yang Stilens
langsomme form.
Mester Tung's bedstefar, Tung Ying-Chieh benyttede flere af Kai Hee stilens
bevægelser til at lave familiesættet.
|