Tai Chi Gong

kek fugl 2

Yang stil

efter Tung Kai Ying

kek fugl 2

Sun stil

efter Yang Yubing

Tung familiens “Tai Chi Gong” består af ni bevægelser fra langsom Form. De 9 bevægelser er sammensat af Mester Tung Kai Ying.

Tai Chi Gong’en fandt Mester Tung Kai Ying på, da hans far Tung Hu-Ling var syg og ikke i stand til at gå. Derfor kan alle bevægelserne laves siddende eller stillestående.

Mester Tung synes, at alle kan have gavn af sættet, og har undervist det siden starten af 90’erne.

Når Tai Chi Gong bevægelserne trænes drejes overkroppen fra side til side, hoften og benene holdes stille. Vægten fordeles ligeligt på begge fødder – i modsætning til alle andre sæt i Tung familiens Tai Chi.

Generelt udføres alle bevægelserne større og bredere end i langsom form.         

 

Tai Chi Gong er samtidig med til at træne elevens “jordforbindelse”. Tai Chi udøverens jordforbindelse er som træets rødder – absolut nødvendigt for at holde balancen. Det er via jordforbindelsen, vi henter vores styrke og energi. Først når jordforbindelsen er god kan vores Tai Chi Chuan blive god.

For bedre at kunne huske rækkefølgen af bevægelserne er der lavet et lille digt:

“Himlen åbnede sig

og af skyer vævede jadekvinden himmel og jord.

Tigeren tvang den vilde hest i knæ.

De to stærke vinde krydsede floden,

og skubbede båden tilbage til bredden.”

Tai Chi Gong’en kan både benyttes som opvarmning, styrkelse af benmusklerne og som en hurtig Tai Chi, der ikke fylder så meget som langsom form.

Tai Chi Gong giver en afslappet krop, større blodgennemstrømning og en dybere vejrtrækning.